Træning - ATK
I Falcon BMX er rytterne opdelt i flere træningshold.
Grundtanken bag holdopdelingen er et “Aldersrelateret Trænings Koncept” (ATK). Kernen i ATK er, at BMX-rytterne skal træne sammen med andre ryttere, som har nogenlunde samme antal erfaringsår, alder og niveau.
I 2022 er der tre hold:
- - T1 (begynderhold)
- - T2/T3 (øvet hold)
- - T4/T5 (elitehold)
Holdene opdeles som udgangspunkt til hver træning.
ATK’en beskriver rytternes udvikling fra begynder til eliterytter. Udvikling er det primære fokus for klubbens træning. Det betyder ikke, at alle ryttere skal udvikle sig til eliteryttere, men at alle ryttere altid skal blive bedre om ikke fra gang til gang så over tid.
Sikkerhed er højt prioriteret i Falcon BMX. Rytterne skal altid bære hjelm og handsker under træning og til løb. Til træning skal rytterne have lange bukser, langærmet trøje og solide sko. Til de større løb er der krav om BMX-bukser og klubtrøje.
Husk også at medbringe en drikkedunk.
Har du spørgsmål, så skriv til info@falconbmx.dk